Eventyrlig moussetærte                             Tærter          Galleri
3 dl smuldrede grahamskiks
½ dl hakkede pecannødder
3 spsk smeltet margarine
3 spsk honning
1 dl ferskenjuice el. appelsinjuice
4 blade gelatine
3 store pillede ferskner, friske helst
½ dl farin
1 spsk friskpresset citronsaft
1 spsk vaniliesukker
2 dl yoghurt smagt til med vanilie
2 dl hytteost
Bland knuste grahamskiks med hakkede pekannødder, margarine og honning. Tryk dejen ud i bunden af en rund form med løs kant. Formen bør være 22 cm i diameter.

Opvarm ferskenjuicen i en gryde. Tilsæt udblødt gelatine og lad det svale af.

Skær fersknerne i skiver og bring ferskenskiver, farin og citronsaft i kog. Lad det simre i ca. 5 min. eller til fersknerne er møre. Rør vaniliesukker i. Læg halvdelen af fersknerne til side.

Findel resten af fersknerne i en foodprocessor og tilsæt yoghurt, hytteost og juicen med gelatine. Kør det hele sammen til en glat creme. Læg de gemte ferskner på kagebunden og hæld yoghurtmassen over og afkøl i 3 timer.