Saint-Emilion au chocolat | |
St-Emilion makroner: | Chokolademousse: |
175 g mandler | 250 g mørk chokolade |
75 g sukker | 150 g smør |
2 æggehvider | 4 æggeblommer |
4 cl. lys dessertvin (ex. Sauternes) | 6 æggehvider |
10 g honning | 1 spsk citronsaft |
75 g flormelis | 1 knsp salt |
40 g sukker | |
Sirup: | |
5 cl vand | |
50 g sukker | |
5 cl cognac | |
Skold,
smut og mal mandlerne meget fint. Bland dem med sukker, en æggehvide,
halvdelen af dessertvinen samt honning i en lille tykbundet gryde over
meget svagt blus. Rør konstant indtil massen bliver homogen. Tilsæt
resten af vinen og rør rundt. Tag gryden af blusset. Forvarm
ovnen til 170 grader. Lad massen køle af efter et par minutters omrøring.
Tilsæt den sidste æggehvide og flormelis og rør rundt. Kom massen i en
sprøjtepose og sprøjt ca. 30 makroner ud på en bageplade beklædt med
bagepapir. Tryk makronerne let flade, fx. Med bagsiden af en gaffel,
dyppet i vand. Bag makronerne i ca. 12 minutter indtil de er gyldne. Afkøl på en bagerist og opbevar dem i tætsluttende kagedåser. Brug 250g af disse... Sirup: Kog vand og sukker sammen i en lille gryde til sirup. Afkøl siruppen helt og tilsæt cognac. Stil til side. Chokolademousse
: Hak chokoladen, kom den i en skål og smelt den over vandbad. Tag skålen
op og tilsæt smørret. Pisk grundigt. Pisk æggeblommerne i. Om nødvendigt,
lad massen køle af til den er tyktflydende. Pisk
æggehviderne skummende med citronsaft og salt. Tilsæt halvvejs sukkeret
og pisk æggehviderne meget stive. Rør ¼ af æggehviderne i
chokolademassen. Vend forsigtigt resten af hviderne i. Samling
: Pensl makronerne med siruppen. Tag en form eller skål og læg skiftevis
makroner og chokoladecreme i. Slut af med et lag chokoladecreme. Stil
desserten køligt i et par timer inden servering.
|