HONNINGCHEESECAKE PRALINÉ

                                

100 g mandelflager
185 g sukker
225 g søde kiks
100 g smeltet smør
250 g mascarpone
250 g rørt flødeost
400 g kondenseret mælk på dåse
½ dl honning
3 dl piskefløde
2 tsk kanel
 
Forvarm ovnen til 150°. For at lave praliné spredes mandlerne ud på smurt folie på en bageplade. Kom sukkeret i en gryde med 1¼ dl vand og rør over svag varme indtil sukkeret er opløst. Bring det i kog og lad det simre uden at røre indtil karamellen er gylden. Hæld den over mandlerne og lad det afkøle og blive hårdt. Bræk det derefter i stykker.

Smør en 23 cm springform og kom bagepapir i bunden. Gem halvdelen af pralinéen og hak resten fint i foodprocessor sammen med kiksene. Rør smørret i, kom det i formen og pres det godt ned i bunden og på ad siderne. Bag 15 min og lad afkøle.

Til fyldet køres mascarpone og flødeost blødt i foodprocessor. Tilsæt kondenseret mælk og honning. Pisk fløden til blødt skum og vend det i. Kom fyldet i formen, drys med kanel og træk en kniv rundt i overfladen så der kommer et flot mønster. Frys kagen nogle timer indtil den er fast og pynt med praliné.