HYTTEOSTEKAGE

                                

Bund:
50 g vanillekiks
25 g makroner
50 g smør
Fyld:
1 æg (str mellem)
3 spsk sukker
1 tsk vanillesukker
2 tsk fintrevet citronskal
400 g hytteost 20+ (5%)
5 blade husblas
¼ l piskefløde
4 tsk friskpresset citronsaft
Pynt:
Kiwifrugt i skiver
 
Bund: Smuldr kiks og makroner fint. Smelt smørret og tilsæt kiks og makroner. Bland det hele godt sammen. Anbring en springform, 22 cm, uden bund på et serveringsfad og kom kiksemassen heri. Pres den godt sammen.

Fyld:Pisk hele ægget, sukker og vanillesukker til en luftig æggesnaps. Tilsæt citronskal og hytteost. Læg husblas i blød i koldt vand i 5 min. Pisk fløden stiv. træk husblasen op af vandet med det vand, der hænger ved. Smelt den i en skål i vandbad. Afkøl husblasen med citronsaft og kom den i hytteostblandingen under omrøring. Vend forsigtigt flødeskummet i. Fordel fyldet over kiksebunden og stil kagen koldt nogle timer. Pynt med kiwifrugt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hytteostekage Tilbage
 

 

Fundet på "Karolines køkken".