MOKKA CHEESECAKE

                                

Kagebunde:
2 æg
1½ dl sukker
1½ dl hvedemel
½ tsk bagepulver
125 g smeltet smør
1-2 spsk likør
Pynt:
1 spsk flormelis
1 tsk cacao
Fyld:
200 g flødeost naturel
2 æggeblommer
1 dl sukker
2 dl fløde pisket til skum
1 dl stærk kaffe
2 tsk husblaspulver
 

Pisk æg og sukker hvidt. Tilsæt mel blandet med bagepulver. Rør det smeltede afkølede smør i. Beklæd bunden af en rund form (25-27 cm i diameter) med bagepapir og hæld dejen i. Bag bunden ved 175° i ca. 35 min. Tag den ud af formen og lad den køle af på en rist.

Rør osten blød. Pisk æggeblommer og sukker luftigt. Tilsæt osten og det piskede fløde. Opløs husblaspulveret i kaffen over svag varme og rør det i æggeblandingen.

Skær den afkølede kagebund midt igennem. Stænk lidt likør på de 2 bunde. Læg den ene bund tilbage i formen og læg en strimmel bagepapir langs indersiden af formens kant. Fordel fyldet på bunden og læg den anden bund over. Tryk forsigtigt sammen. Dæk med plastfolie og sæt kagen i køleskabet et par timer for at stivne. Sigt flormelis og kakao over umiddelbart inden servering.