Græskarmuffins Tilbage
250 g græskarkød uden kerner og
skal
2 æg
150 g sukker
kornene af 1/2 vanillestang
2 dl valnøddeolie
1 dl mælk
100 g pecannødder (el. valnødder), grofthakkede
200 g hvedemel
2 tsk bagepulver
2 tsk stødt kanel
1 tsk stødt ingefær
evt. flormelis til glasur
Karamelliserede pecannødder:
45 g sukker
2 spsk vand
50 g pecannødder (el. valnødder)
Riv græskarkødet på den grove side af
rivejernet. Bland det revne græskar med de hakkede pecannødder. Pisk æg,
sukker, vanillekorn, olie og mælk sammen. Bland mel, bagepulver og
krydderier for sig og vend det i æggemassen. Tilsæt græskar og nødder og
vend det rundt til det er jævnt fordelt i dejen.
Pensl en muffinform (med plads til 12 muffins) eller 12 muffinforme af
papir med lidt valnøddeolie og fordel dejen deri. Bag muffins
gyldenbrune i ca. 25-30 min. Lad dem afkøle lidt, tag dem ud af formene
og servér evt. overtrukket med glasur og pyntet med karamelliserede
pekannødder.
Karamelliserede pecannødder:
Varm sukker og vand i en tykbundet gryde til sukkeret er opløst. Øg
varmen kraftigt og kog sukkeret til karamel. Fortsæt kogningen efter
sukkeret er blevet "tørt", og når det karamelliserer, vendes nødderne i
karamellen, som derefter hældes ud på et stykke let olieret bagepapir.
Skil nødderne fra hinanden med en træske eller en gaffel og lad dem
afkøle helt. Nødderne kan laves et par dage i forvejen og opbevares i en
tætsluttende dåse.