Valnødde/hindbærroulade
Dejen:
250 g sukker
3 æg
125 g mel
1 tsk bagepulver
2 tsk vanillepulver
75 g valnøddekærner
- grofthakket
Fyld:
250 g hindbær -
friske el. frosne
2-3 spsk flormelis
1/4 l piskefløde
- Pisk æg og sukker meget skummende. Bland mel, bagepulver og vanilliepulver
og vend det forsigtigt i æggemassen med en ske. Beklæd en bradepande (ca. 30 x
40 cm) med smurt bagepapir. Fordel dejen jævnt på papiret og drys de hakkede
valnøddekærner herover. Bag dejen i 10 - 12 min. ved 200 grader eller til den
er gylden på overfladen. Vend den bagte roulade over på et sukkerdrysset
papir. Læg rouladen med papirsiden nedad på et godt fugtigt viskestykke, så
slipper papiret nemmere. Rør de optøede hindbær sammen med flormelisen og
fordel dem over rouladen. Pisk fløden stiv og fordel den over roulade og
hindbær. Rul kagen sammen til en roulade og stil den koldt til den skal
serveres.
- Rouladen skæres i ikke for tynde skilver. Er den frossen skæres den ud i
frossen stand. Skiverne skal selvfølgelig være helt optøet inden de serveres.