MARMORERET CHOKOLADEKAGE

                                

Kage:
185 g smør
1¼ dl farin
½ dl sukker
2 æg
1 tsk vanilieessens
3¾ dl mel, sigtet
2 tsk bagepulver
1½ dl mælk
1 spsk honning
1 spsk cacao
1 spsk nesquick chokoladedrik
 
Glasur:
1 spsk honning
2 tsk varmt vand
1½ dl flormelis
1 tsk cacao
 
Forvarm ovnen til 180°.

Pisk smør, farin og sukker indtil det er let og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk godt for hvert æg. Tilsæt vanilieessens.

Vend skiftevis mel/bagepulver og mælk i.

Fordel dejen ligeligt i 2 skåle. Kom honning i den ene og cacao i den anden og rør det godt sammen.

Hæld først chokoladedejen i en smurt springform og dernæst honningdejen oven på. Tag en kødnål og rør let rundt i dejen i cirkler.

Bag i ca. 35 min.

Bland glasuren og fordel den på den afkølede kage.