Bountykage

Æggene skal være salmonelafri da de skal bruges rå

 

Bund:

4 æggehvider

140 g flormelis

140 g kokosmel

 

Creme:

4 æggeblommer

60 g flormelis

100 g blødt smør

100 g smeltet chokolade

Fremgangsmåde:

Bund:
Æggehviderne piskes meget stive, heri blandes flormelis og kokosmel. Dejen hældes i springmorm foret med letsmurt papir. Bages på nederste rille ved 175 grader i 45 min.

Creme:
Æggeblommerne røres med flormelis og heri røres blødt smør og smeltet chokolade. Cremen hældes over den færdig bagte marengskage mens den stadig er lun. Kagen skal toppes med lidt flødeskum inden servering.